Overvejelser om fremtiden for arbejdsskadeerstatning

Af Max Koonce, chief claims officer

Den oprindelige præmis for arbejdsskadeerstatning, "Grand Bargain", er forblevet den samme siden starten i begyndelsen af det^20. århundrede.

Der har været undtagelser og variationer i definitionen af sygdoms- og tilskadekomstdækning, typer af ydelser og i hvilket omfang de gælder, og værdien af ydelserne. Men denne oprindelige konstruktion er fortsat gennem de generationsmæssige, industrielle, teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle skift/vækst, der er sket i løbet af de sidste 100+ år.

Fremtiden for arbejdsskadeerstatning vil utvivlsomt blive påvirket af den globale sundhedskrise med COVID-19. I sin bog 'Scenarios for the 2030s: Threats and Opportunities for Workers' Compensation Systems' deler Dr. Rick Victor seks punkter, der skal overvejes med hensyn til fremtiden for arbejdernes kompensationssystem: demografiske ændringer i arbejdsstyrken, sundhedsreform, SSDI-solvens, finanspolitisk nød på regeringsniveau, globaliseringspres intensiveres og lovgivnings- og reguleringsreform. Siden begyndelsen af 2020 har vi set ændringer i hvert af disse seks punkter, men tre skiller sig særligt ud som overvejelser for fremtiden.

Arbejdsstyrke

Demografien i arbejdsstyrken er blevet påvirket betydeligt i løbet af de sidste 2+ år. Nogle af disse ændringer var allerede forudsagt af eksperter, f.eks. babyboomer-generationens exit fra arbejdsstyrken. Men det var mange andre ikke, herunder overgangen til flere fjernarbejdere, arbejdsløsheden, der svinger fra høj til ekstremt lav inden for en periode på 2 år, og et rekordstort antal jobåbninger. Disse ændringer påvirker medarbejdernes forventninger, arbejdsstyrkens færdigheder, ekstreme jobskift og jobfastholdelse, hvilket igen vil have en tendens til at påvirke arbejdsskadeerstatningskrav og deres resultater.

Sundhedspleje

Som man kunne forvente under en pandemi, var sundhedssektoren "front and center". Patienternes adgang til sundhedsoplysninger gennem teknologiske fremskridt hjalp og forhindrede samtidig fremskridt mod et tillidsfuldt og gavnligt sundhedsmiljø. På den ene side kan patienter få øjeblikkelig adgang til elektroniske patientjournaler, testoplysninger og meget mere via udbyderportaler og få adgang til telesundhedspleje, som blev fremskyndet under pandemien. På den anden side er ikke alle de oplysninger, der er tilgængelige online, troværdige eller velrenommerede, hvilket har ført til et fald i tilliden til det samlede sundhedssystem baseret på Robert Wood Johnson Public Health Survey i maj 2021.

Når vi overvejer fremtiden for arbejdsskadeerstatning, skal fordelene og udfordringerne ved telesundhed tages op. Telesundhed har i høj grad været en succes som plejemulighed og er en nyttig metode til pleje, der er specifik for arbejdsskadeerstatningssager. Da alle tegn peger på, at virtuel pleje er kommet for at blive, kan man forvente, at telehealth-løsninger til kompensation af arbejdstagere fortsætter og bliver endnu mere sofistikerede og integrerede.

Den næste grænse, der anspores af ny tillid til teknologi, er brugen af data fra medicinsk udstyr i sundhedsløsninger, hvad enten det er i den daglige pleje eller i arbejdsskadeerstatninger. Medicinske data fra enheder som telefoner og smartwatches vil være nyttige til at overvåge patienters helbredelse - især i forbindelse med arbejdsskadeerstatninger, hvor man er afhængig af omhyggelig sporing for at forbedre resultaterne af tilbagevenden til arbejdet. Erstatningsbranchen kan drage fordel af et rigere sundhedsdatasæt ved at ændre datamodelleringen, så den fokuserer på proaktiv pleje for at forhindre, at skader opstår i første omgang, og forbedre huller i sikkerhed og erstatningspræstationer.

I øjeblikket er det ikke alle stater, der støtter brugen af enhedsdata i sundhedssager og -krav, men i fremtiden er en bredere anvendelse mulig, efterhånden som datasikkerhedssystemerne bliver mere sofistikerede. Udbydere af pleje og ydelser skal involveres i denne proces for at hjælpe myndighederne og arbejde for en bredere anvendelse af denne teknologi.

Lovgivning/forskrifter

Lovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige tiltag for COVID-19 blev et øget fokus i arbejdsskadebranchen under pandemien. Adskillige stater indførte ved lovgivning eller bekendtgørelse formodninger om erstatningspligt for COVID-19. Disse regler varierede med hensyn til, hvilke medarbejdere der var omfattet, idet nogle stater fokuserede på sundhedspersonale og førstehjælpere, mens formodningen i andre stater gjaldt for alle, der arbejdede uden for hjemmet. Denne udvidelse af formodningerne for COVID-19 i arbejdsskadesystemerne rejste et spørgsmål om "socialisering af risici" - arbejdsgivere, der får ejerskab over noget så allestedsnærværende som en global pandemi - i modsætning til arbejdsskadesystemets fokus på risici, der er direkte relateret til ansættelsen.

Arbejdsgiverne blev også udfordret af et utal af nye love og regler om sygdom, orlov og handicap. Mange arbejdsgivere tog udfordringen op og indarbejdede en medarbejderfokuseret integreret plejeproces for at sikre medarbejderstøtte gennem arbejdsskadeerstatning eller sygdom/fravær/handicap. Det blev tydeligt, at et holistisk fokus på medarbejderen kan gøres effektivt, samtidig med at man bevarer gennemsigtigheden i rapportering og ledelse på tværs af afdelinger. Pandemien pressede på for bedre analyser og datasporing for at bestemme status for rapportering af ydelser, hvilket samlet set førte til et større fokus på medarbejdernes samlede sundhed og sikkerhed inden for ydelser og arbejdsskadeerstatningsprogrammer. Medmenneskelig pleje gennem en integreret tilgang, der sætter medarbejderne først, kan være en del af den "nye normal".

Occupational Safety and Health Administration (OSHA) gav vejledning om overholdelse og regler for COVID-19, som til tider syntes at være forvirrende. Er COVID-19 f.eks. registrerbar eller ej, hvilke sikkerhedsretningslinjer findes der i øjeblikket, maske eller ingen maske. Desuden er det generelt uklart, om COVID-19 er en beskæftigelsesrisiko for alle brancher.

Branchens reaktion på de seneste mere end to år vil påvirke fremtiden for arbejdsskadesystemerne. Der er selvfølgelig ingen krystalkugle. Målet med at se på fortiden og de nuværende omstændigheder for at udlede, hvad der venter i horisonten, er at planlægge nu for fremtidsklare og robuste arbejdsskadeprogrammer. I hver faktor for forandring er der plads til, at arbejdsgivere kan bidrage, påvirke og tage del i den fremtid. Fokus er at fremme et sikkert og produktivt arbejdsmiljø for medarbejderne og at sikre en fair og retfærdig administrativ proces til at håndtere arbejdsrelaterede skader.

> Få mere at vide - Se en udvidet version af denne blog her.