Af Dr. Teresa Bartlett, senior medical officer og Kimberly George, global chef for innovation og produktudvikling

I USA markerer 4.-10. april National Public Health Week, som har til formål at uddanne beslutningstagere, fagfolk og offentligheden om emner, der er vigtige for at forbedre vores nations sundhed.

Blandt de emner, der vil blive fremhævet i år, er mentalt velvære. Mentalt velvære er en vigtig del af folkesundheden og omfatter følelsesmæssigt, psykologisk og socialt velvære. Hvert år oplever en ud af fem amerikanere psykisk sygdom - en helbredstilstand, der ændrer den måde, de tænker, føler eller opfører sig på, og som påvirker deres liv og arbejde. COVID-19-pandemien har forværret de mentale sundhedsproblemer, da mange har håndteret sorg over mistede kære, angst for at blive udsat for virussen, isolation på grund af karantæner og krav om social afstand og meget mere.

Selv om der ikke er en enkelt årsag til psykisk sygdom, kan visse risikofaktorer i barndommen være indikatorer for psykisk sygdom senere i livet. Disse negative barndomsoplevelser (ACE'er) omfatter forskellige former for fysisk og følelsesmæssig mishandling, omsorgssvigt, isolation, familiedysfunktion, racisme og diskrimination, voldelige omgivelser og kronisk fattigdom. (Genetik og brug af alkohol og stoffer er også vigtige medvirkende faktorer).

Alt sammen kan føre til toksisk stress, som er en overdreven aktivering af stressresponsen, og have en skadelig indvirkning på et barns hjerneudvikling og immun-, stofskifte- og hjerte-kar-system. Giftig stress fra barndommen kan senere i livet manifestere sig i en række fysiske symptomer - såsom højt blodtryk, højt blodsukker, søvnløshed og kronisk inflammation - samt i psykologiske problemer.

Modgift mod giftig stress

Selv om forekomsten af toksisk stress er et alvorligt folkesundhedsproblem, fortæller det heldigvis kun en del af historien. Vi har alle hørt historierne om bemærkelsesværdige mennesker, der har været udsat for forfærdelige oplevelser i barndommen, men som på en eller anden måde er vokset op til at blive veltilpassede voksne og har fået stor succes i livet. Hvad var det, der gjorde dem i stand til at overvinde så traumatiske omstændigheder?

Modstandsdygtighed.

Herrman et al. definerede resiliens som "positiv tilpasning eller evnen til at opretholde eller genvinde mental sundhed på trods af modgang". I bund og grund afspejler resiliens følelsesmæssig fitness og evnen til at komme tilbage fra, klare og tilpasse sig ugunstige eller stressende situationer.

Modstandsdygtighed stammer fra en kombination af personlige, biologiske, miljømæssige og systemiske kilder. Den gode nyhed ved dette samspil af faktorer er, at modstandsdygtighed ikke kun kommer indefra; den kan styrkes udefra. Selv en person, der ikke ser ud til at have meget naturlig kapacitet til modstandsdygtighed, kan lære at blive mere modstandsdygtig. Selv om vores barndomsoplevelser kan påvirke resten af vores liv, definerer de os ikke nødvendigvis.

Kultivering af arbejdsstyrkens modstandsdygtighed

Følelsesmæssig intelligens og evnen til at håndtere følelser på arbejdspladsen får stadig større betydning. I takt med at de teknologiske fremskridt automatiserer alle former for rutineprægede opgaver, er menneskelige indgreb nu ofte forbeholdt tidspunkter, hvor der er mest brug for interpersonelle forbindelser, empati og forståelse. Modstandsdygtighed er nøglen til at skabe meningsfulde forbindelser i sådanne situationer, så det er i arbejdsgivernes bedste interesse at udvikle større modstandsdygtighed hos deres medarbejdere. Det har desuden vist sig, at robusthed hænger sammen med lavere fravær, større jobtilfredshed, mindre personaleomsætning og generelt bedre sundhed og trivsel.

Her er et par tips til organisationer, der ønsker at fremme medarbejdernes modstandskraft:

  • Antag et holistisk syn på sundhed. Selv om vi ved, at mental/følelsesmæssig og fysisk velvære er tæt forbundet, har sundheds- og understøttelsessystemerne i USA en tendens til at opdele dem. Mange andre udviklede lande er bedre end USA til at tilbyde (og insistere på) betalt frihed fra arbejdet og integrere fysisk aktivitet i de daglige rutiner - begge dele er vigtige for det mentale velbefindende. Medarbejdernes følelsesmæssige sundhed skal betragtes som en integreret del af arbejdsstyrkens generelle trivsel.
  • Udnyt partnernes ressourcer. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen. Mange leverandører af personalegoder, f.eks. udbydere af medarbejderassistanceprogrammer (EAP), tilbyder træning og initiativer til at støtte arbejdsstyrkens modstandsdygtighed. Sedgwick tilbyder f.eks. vores case management-kunder eksklusiv adgang til vores kriseplejeprogram, og vores kliniske eksperter i adfærdsmæssig sundhed står til rådighed med en-til-en-coaching samt kriseberedskabs- og/eller reaktionstræning til en lang række arbejdsgivergrupper.
  • Øg bevidstheden om stress. Medarbejderne skal vide, hvordan de genkender og håndterer arbejdsrelateret stress. Tilskynd til sunde øvelser, der dyrker positive fortællinger og opbygger modstandskraft, som f.eks. målsætning, meditation, grænsesætning, dagbog/ekspressiv skrivning, dyb vejrtrækning, bevægelsespauser og debriefing i arbejdsgruppen.

At acceptere medarbejdere, som de er

Temaet for den nationale folkesundhedsuge i 2022 er "folkesundhed er, hvor du er". Et budskab, som arbejdsgivere kan drage af dette års opmærksomhed, er vigtigheden af at acceptere mennesker, uanset hvor de er på deres livslange rejse mod mental sundhed. Ofte ved organisationer og personaleansvarlige ikke, hvad der er i deres medarbejderes fortid, eller hvilke stressfaktorer der kan få dem til at føle, at de genoplever et gammelt traume. Arbejdsgivere kan bedst støtte medarbejderne og bidrage til den generelle folkesundhed og trivsel ved at fremme modstandsdygtighed, tilbyde robuste fordele og en omsorgskultur og praktisere venlighed og empati.

Se mere om modstandsdygtighed: