15. november 2022
Af Lisa Orr, senior human factors consultant og Laura Oslund, senior risk services consultant
Et kerneprincip i risikotjenester er, at en af de mest effektive måder at støtte medarbejdernes sikkerhed og velbefindende på og kontrollere omkostningerne til arbejdsskader er at forhindre, at der overhovedet opstår arbejdsskader. En befolkningsgruppe, der udgør en betydelig udfordring i denne henseende, er førsteårsansatte.
Flere undersøgelser har vist (og Sedgwicks forretningsbog bekræfter), at omkring en tredjedel af de arbejdsrelaterede skader opstår inden for det første år efter, at man er startet på et job. Statistikkerne over, hvor tilbøjelige nye medarbejdere er til at komme til skade, er steget i løbet af de sidste par årtier, og de seneste ændringer i arbejdsstyrken har forværret problemet. Arbejdsgivere, der ønsker at beskytte medarbejderne og sænke deres samlede risikoomkostninger, bør overveje at fordoble deres sikkerhedsindsats med særligt fokus på dem, der er nye på jobbet.
Nye roller, nye risici
De faktorer, der udsætter nye medarbejdere for den største risiko for skader, er en kombination af fysiske og psykiske faktorer. For det første er der spørgsmålet om fysisk egnethed til rollen. Hvis en ny medarbejder har været uden arbejde i nogen tid eller ikke har udført den samme slags opgaver i et stykke tid, vil det tage kroppen tid at komme i passende form - hvilket gør dem modtagelige for skader i mellemtiden. De skal også vænne sig til kravene fra deres nye arbejdsplads, arbejdsopgaver og udstyr.
Ud fra et psykologisk synspunkt kommer mange til en organisation og et team for at gøre et godt førstehåndsindtryk. De er ivrige efter at gøre det godt og vise, hvad de kan. De skærer nogle gange hjørner af hensyn til effektiviteten, men ofrer sikkerheden i processen. Nye medarbejdere kan frygte at stille for mange spørgsmål under onboarding- og orienteringsprocessen og vælger i stedet at gøre, hvad de ved, i stedet for at lære standarderne og forventningerne til deres nye arbejdsgiver og rolle. For eksempel kan en gaffeltruckfører, der starter i en ny stilling, sige, at han ikke har brug for træning, da han har kørt gaffeltrucks i årevis; men andet udstyr og et andet lager indebærer nye farer.
Sammensætningen af dagens arbejdsstyrke udsætter arbejdsgivere og deres medarbejdere for endnu større risiko. Den øgede mobilitet i arbejdsstyrken - især blandt yngre medarbejdere - betyder, at folk skifter job og branche oftere, og organisationer har en højere procentdel af førsteårsansatte i deres rækker. Desuden har den store opsigelse og manglen på arbejdskraft, der opstod i kølvandet på COVID-pandemien, tvunget organisationer til at udnytte nye kilder til talent. Arbejdsgivere, der er desperate efter at besætte åbne stillinger, ansætter folk og inddrager vikarer/kontraktansatte, som måske ikke har den uddannelse eller arbejdserfaring, der er nødvendig for at udføre jobbet så sikkert og effektivt som muligt.
Sikkerhedsanbefalinger til arbejdsgivere
Der er mange ting, organisationer kan gøre for at mindske risikoen for førsteårsansatte (og andre). Her er nogle forslag:
- Etabler en stærk sikkerhedskultur: Der skal lægges vægt på sikker arbejdsadfærd i hele organisationens personalepraksis og driftsprocedurer. Sikkerhedsstandarder og -forventninger - både på virksomhedsniveau og lokalt - skal dokumenteres og kommunikeres tydeligt, så de nye medarbejdere forstår, hvor de ikke skal skyde genvej, men i stedet være forsigtige. Det er afgørende, at ledelsen driver sikkerhedskulturen, går foran med et godt eksempel, styrker den daglige praksis og giver medarbejderne tid til uddannelse. Sikkerhedsengagementet på arbejdspladsen bør være personligt med fokus på omsorg for medarbejderne og på at gøre det muligt for dem at vende hjem til deres kære hver dag.
- Start medarbejderne på den rigtige måde: Det er vigtigt, at sikkerhedsrelaterede beskeder indgår i introduktionen af nyansatte og dem, der skifter job inden for organisationen. Medarbejderne har gavn af et stærkt samarbejde mellem det HR-team, der er ansvarligt for onboarding, og dem, der er ansvarlige for sikkerhed og træning på jobbet, samt klart definerede roller for hver enkelt. Det skal være tydeligt for nye medarbejdere, hvordan organisationen definerer succes med hensyn til sikkerhed. Og som beskrevet ovenfor bør selv erfarne fagfolk, der siger, at de ikke behøver at blive uddannet, få genopfrisket deres viden om sikker brug af det udstyr, de skal betjene.
- Fokuser på engagement: Man skal ikke undervurdere sammenhængen mellem de mentale, fysiske og sociale aspekter af arbejdet. Forskning viser, at engagerede medarbejdere i positive arbejdsmiljøer er mindre tilbøjelige til at komme til skade. I et forsøg på at fremme medarbejdernes sikkerhed har mange organisationer indført yoga- og udstrækningsprogrammer på arbejdspladsen i de senere år. Undersøgelser af disse tiltag har ikke direkte knyttet dem til forebyggelse af skader, men har vist, at de bidrager til teambuilding og engagement - hvilket igen understøtter medarbejdernes sikkerhed. Mentorskab fra en erfaren kollega eller leder med de relevante færdigheder og engagement i sikkerhed fremmer medarbejdernes engagement yderligere.
- Overvej teknologiens rolle: Mange forbinder teknologi med distraktioner, der kan føre til ulykker (som at skrive sms'er, mens man arbejder eller kører bil), men teknologien har meget at byde på, når det gælder medarbejdernes sikkerhed. Bærbare enheder, lige fra smartwatches, der overvåger biometri, til robot-eksoskeletter, der understøtter kroppens mekanik, kan forbedre medarbejdernes sundheds- og sikkerhedsadfærd, når de implementeres effektivt. Teknologi forbedrer og udvider også mulighederne for sikkerhedstræning gennem gamification, engagerende interaktivitet, realistiske simuleringer og meget mere.
- Stræb efter løbende forbedringer: Sikkerhedstræning er ikke en "engangsforeteelse". Medarbejderne har brug for løbende genopfriskning af organisationens forventninger og bør evalueres med forskellige intervaller via undersøgelser, adfærdstjek og andre midler for at sikre, at træningen fungerer i praksis. Forskellige læringsstile og nye træningsmetoder bør indarbejdes i ethvert sikkerhedsinitiativ; mange voksne elever får mest information ud af en "fortæl-show-do"-tilgang.
Mennesker er enhver organisations største aktiv. Når det drejer sig om at beskytte medarbejderne, skal organisationer - uanset om de befinder sig i en branche, der bevæger sig hurtigt, som f.eks. madservice/gæstfrihed, sundhedspleje, byggeri eller energi, eller i en branche med et langsommere tempo - altid arbejde på at forbedre sikkerheden og hurtigt få nye medarbejdere ind i kulturen. Indsatsen, især for dem, der er i deres første år på jobbet, er simpelthen for høj til at ignorere.
> Få mere at vide - Læs om Sedgwicks risikotjenester tilbud, eller kontakt Michael Doughertyfor at høre, hvordan vores eksperter kan hjælpe med at gøre din arbejdsplads mere sikker.
Tags: Kultur Kultur for sikkerhed Medarbejder Medarbejdernes engagement Medarbejdere engagement forbedring skadet medarbejder skadet medarbejder Skadede arbejdstagere Skade håndtering af skader mentorer Mennesker Risiko Risikokontrol Risikotjenester Sikkerhed Sikkerhed og tabskontrol Sikkerhedsprotokoller Talent Teknologi Uddannelse Se på mennesker arbejdsskadeforsikring Kompensation til arbejdstagere Arbejdsstyrke Arbejdsplads arbejdsskade Sikkerhed på arbejdspladsen