15. december 2022
Af gæsteforfatter Jamie Cartwright
Forord af Chris Occleshaw, international produkttilbagekaldelseskonsulent hos Sedgwick:
Velkommen til den seneste udgave af Spotlight. Spotlight er vores måde at dele indsigt og perspektiver fra vores strategiske partnere - advokater, forsikringsselskaber, risikomanagere og eksperter i krisekommunikation på tværs af brancher - om emner, der har potentiale til at påvirke en virksomheds syn på hændelser på markedet og krisestyring. I denne udgave har vi besøg af Jamie Cartwright, partner hos Charles Russell Speechlys som deler sine tanker om det udviklende lovgivningsmæssige landskab for legetøjsproducenter, -distributører og -sælgere.
Hvordan har Brexit påvirket legetøjsbranchen?
Selv om mange mennesker gerne vil undgå at tale om Brexit, er det svært at kommentere forhold, der påvirker udbuddet af produkter, herunder legetøj, på det bredere europæiske marked, uden at nævne det.
Ud over de udfordringer, der er specifikke for importører og eksportører, er der også problemer med produktoverholdelse i legetøjsindustrien. Efter Storbritanniens udtræden af EU har der endnu ikke været nogen væsentlig forskel mellem Storbritannien og EU på produktstandarder, der påvirker legetøj.
I Storbritannien har der været meget snak om et såkaldt "bål" af EU-regler, især under Liz Truss' meget korte tid som premierminister. Det skal bemærkes, at den nye premierminister, Rishi Sunak, indtog en holdning svarende til hendes i sin oprindelige kampagne for at blive leder af de konservative, selvom der allerede ser ud til at være en opblødning af holdningen i den henseende. En ændring er, at Storbritannien ikke længere offentliggør oplysninger om produkter, der ikke overholder kravene, på EU's Safety Gate, tidligere kendt som RAPEX. Da legetøj udgjorde en væsentlig del af alle de produkter, der blev indberettet, vil den manglende britiske indberetning til Safety Gate straks få mindre betydning, om ikke andet så på grund af omfanget af de oplysninger, den indeholder.
Men den mest markante ændring, der påvirker produkter, der skal sælges i Storbritannien, er overgangen fra det europæiske system med CE-mærkning til UKCA-produktmærkning. Legetøjsproducenter og -importører vil være bekendt med den mangeårige selvcertificeringsordning for CE-mærkning. Den nye UKCA-mærkning bliver obligatorisk på produkter, der kommer ind på det britiske marked, men den er igen blevet udskudt med yderligere to år til 31. december 2024, denne gang på grund af socioøkonomiske problemer, såsom eftervirkningerne af pandemien, de globale forsynings- og energiomkostninger og den russiske krig mod Ukraine. Det er en anerkendelse af, at der er omkostninger forbundet med at overholde reglerne, og at de opvejer eventuelle fordele ved at ændre systemet.
I praksis er der ikke meget, der ændrer sig med det samme, og det sker først om et par år. De tidligere bemyndigede organer i Storbritannien til CE-mærkning bliver UK Approved Bodies til UKCA-mærkning. Nordirland vil som følge af Brexit fortsat bruge CE-mærkning til EU-kompatible produkter, foruden en UK(NI)-mærkning, hvor et britisk organ udfører overensstemmelsesvurderinger.
Denne ændring i kravet om sikkerhedsmærkning påvirker ikke kun producenter, der ønsker at markedsføre produkter i Storbritannien. Mange producenter ønsker og er ofte nødt til at fremstille produkter, der kan sælges i så mange jurisdiktioner som muligt i en enkelt produktionsform, simpelthen på grund af stordriftsfordelene ved fremstillingsprocessen. Typisk vil virksomheder producere i henhold til standarderne for det største tilgængelige marked for et produkt. Hvis dette er den europæiske standard, og disse standarder med tiden bliver strengere og mere byrdefulde, kan muligheden for at producere efter de mindre restriktive lovgivningsmæssige standarder, der er tilgængelige i Storbritannien, betyde meget lidt. For producenter, der er baseret i Storbritannien, vil tiltrækningskraften ved potentielt salg til kunder i Storbritanniens nærmeste handelsblok betyde, at det sandsynligvis vil være lige så ønskværdigt at opnå en CE-mærkning.
Revisioner af EU's legetøjsdirektiv (TSD) og anvendelsen af EU's nye markedsovervågningsforordning (MSR) 2019/1020 skal overvåges nøje over tid for at se, om der udvikles en divergens mellem britiske og EU-standarder.
Ud over spørgsmålet om UKCA-mærkning, hvad påvirker så ellers legetøjssektoren?
UKCA's mærkningsændringer og det potentielle behov for dobbeltmærkning skal ses på baggrund af den løbende inflation i forsyningskædens omkostninger, der skyldes mange socioøkonomiske faktorer. Øgede eller faktisk dobbelte overensstemmelseskrav udgør et yderligere lag af omkostninger. Disse omkostninger skal enten bæres, videregives eller muligvis helt undgås, hvis producenten beslutter sig for ikke at markedsføre sine produkter i Storbritannien.
Ændringer i det interne landskab på markedet for legetøjsproduktion sker samtidig med betydelige udfordringer på det bredere produktionsmarked. Indkøb af sikre, holdbare og prismæssigt overkommelige materialer er i høj grad blevet et fremtrædende emne i sektoren. Et eksempel er indkøb af råmaterialer til produktion, herunder højdensitetspolyethylen (HDPE). Omkostningerne til materialet, som ofte bruges i legetøjsproduktion, blev fordoblet i 2021. Dette produkt er let, ekstremt stærkt, vejrbestandigt og kan modstå kraftige påvirkninger. De stigende omkostninger kan få producenterne til at søge billigere og mindre effektive alternativer. Hvis det sker, opstår der en risiko for, at der vil blive brugt billigere og mindre holdbare materialer. Det øger igen risikoen for skader på legetøjet og bekymringer om kvalitet og sikkerhed, hvilket i sig selv udgør en risiko for at komme i konflikt med lovgivningen.
Denne kulmination af lovgivnings- og markedsfaktorer har givet anledning til stor bekymring for en stigning i antallet af tilbagekaldelser af legetøj i løbet af de næste par år. Siden dataindsamlingen begyndte, har legetøj konsekvent været et af de hyppigst tilbagekaldte produkter i fremstillingsindustrien. Data fra EU's Safety Gate-system for hurtig varsling af farlige nonfood-produkter bekræfter, at legetøj var den produktkategori, der blev tilbagekaldt næstmest. I den seneste analyse udgjorde legetøj cirka 20 procent af alle produkter, der var berørt af tilbagekaldelser af produktsikkerhed. I takt med at lovgivningen udvikler sig, kan producenter, der ikke er opmærksomme på ændringerne i direktiverne, risikere ikke at overholde de nye sikkerhedsbestemmelser og blive ramt af tilbagekaldelser. De kan også blive ramt af civilretlige og lovgivningsmæssige krav sammen med de tilknyttede omdømmerisici. Ændringer, der strammer lovgivningssystemet, samtidig med at det eksterne markedspres håndteres, vil lægge pres på producenterne for at prioritere overholdelse af lovgivningen i forhold til profitmarginer.
Hvordan påvirker nye regler for genbrug og bæredygtighed legetøjsproducenterne?
Som om alt det andet ikke var nok, er der også de ekstremt vigtige spørgsmål om genbrug, brug af vedvarende energi og reduktion af emballage. Regulering på dette område har i høj grad været centreret om et beskatningssystem, hvor emballage bruges generelt og specifikt, hvor ikke-vedvarende plast bruges i emballagen til produkter. Det er stadig den enkleste måde at regulere og forbedre praksis på til gavn for miljøet. Effektiviteten af bestræbelserne på at fremstille produkter af genbrugsplast afhænger af materialernes tilgængelighed, som ikke kan garanteres. Cost-benefit-analysen mellem skatteomkostningerne ved manglende overholdelse og de potentielle omkostninger ved at omformulere produkter og emballage for at reducere mængden af plast indgår også i virksomhedernes strategier. Som altid styres markedet af efterspørgslen. Der er og vil fortsat være en øget forventning fra forbrugerne om produkter, der anses for at være mere miljøvenlige.
Download en kopi af dette spotlight-indslag.
Om vores gæsteforfatter:
Cartwright har specialiseret sig i handels- og virksomhedstvister, voldgift og alternativ tvistbilæggelse, herunder ekspertvurderinger. Hans praksis er kommercielt fokuseret og omfatter internationale bilproducenter og softwarevirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og velhavende enkeltpersoner. Cartwright rådgiver sine klienter om spørgsmål relateret til kontrakter, omsorgspligt og andre forhold, herunder dem, der opstår i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser både i Storbritannien og internationalt. Han har specialiseret sig i krav i henhold til Commercial Agents (Council Directive) Regulations 1993, tvister i bilindustrien, teknologitvister og forbrugerfokuserede tvister fra et virksomhedsperspektiv, herunder salg af varer, fødevaremærkning og fødevaresikkerhed. Cartwright leder også firmaets praksis for inddrivelse af gæld, som fokuserer på kompleks og omstridt gæld af høj værdi både i Storbritannien og internationalt. Han er godkendt til at praktisere i England og Wales og er anerkendt som en førende advokat i de største juridiske opslagsværker.