EU-Kommissionen er måske klar til at støtte halvlederindustrien

Af Julie Ross, direktør for international forretningsudvikling

Den globale mangel på halvledere har plaget mange brancher og frustreret forbrugerne i næsten to år.

For at undgå fremtidige mangler har Den Europæiske Union (EU) nu sluttet sig til flere andre lande og indført lovgivning, der skal styrke deres produktion af halvledere.

Europa-Kommissionen har for nylig indført den europæiske chip-lov, en investering på flere milliarder euro i den europæiske halvlederindustri, der har til formål at styrke forsyningskæden mod fremtidige mangler og øge EU's globale markedsandel af halvlederchip-produktion til 20 % inden 2030.

Hvis den vedtages, vil den europæiske chip-lov også bidrage til EU's dagsorden om teknologisk suverænitet, som er et centralt politisk mål for den nuværende Kommission.

Lovpakken omfatter 43 mia. EUR i private og offentlige investeringer i halvlederindustrien for at "sikre EU's forsyningssikkerhed, modstandsdygtighed og teknologiske førerposition inden for halvlederteknologier og -anvendelser". Loven består af tre hovedkomponenter.

• Chips for Europe-initiativet, som vil samle ressourcer fra EU, medlemsstaterne og tredjelande, der deltager i de nuværende EU-programmer, for at styrke eksisterende forskning, udvikling og innovation, etablere og uddanne en højt kvalificeret arbejdsstyrke og sikre anvendelsen af avancerede halvlederredskaber.
• Chips Fund, der har til formål at sikre forsyningen af halvlederchips og lette adgangen til finansiering for start-ups inden for chipdesign og -produktion.
• En koordineringsmekanisme tilovervågning afværdikæden for halvledere og forudsigelse af mangler for at undgå fremtidige kriser. Medlemsstaterne og repræsentanter fra Europa-Kommissionen vil sidde i et nyoprettet europæisk halvlederudvalg, der skal vurdere potentielle kriser og koordinere indsatsen ud fra en endnu ikke oprettet værktøjskasse til brug i nødsituationer.

Men den europæiske chip-lovgivning står over for nogle alvorlige forhindringer. Den største af disse er, at der i øjeblikket ikke findes nogen europæiske virksomheder, der kan masseproducere avancerede chips, så EU bliver nødt til at overbevise Intel i USA, TSMC i Taiwan eller Samsung i Sydkorea om at opføre fabrikker i Europa.

Talentet til at udvikle og fremstille halvledere findes nu også hovedsageligt i USA og Asien, regioner, der har opbygget denne forretningssektor i årtier.

Europa-Kommissionen fremsatte i 2013 et lignende lovforslag med samme mål om at øge Europas globale markedsandel inden for halvlederindustrien, men uden succes. Disse håb forsvandt på grund af de høje omkostninger ved at indhente og konkurrere med USA og de asiatiske lande, hvor halvledere længe har været produceret effektivt.

På trods af disse udfordringer har det aldrig været vigtigere at opbygge en pålidelig og varieret global forsyningskæde for halvledere. Virksomheder over hele verden – uanset om de fremstiller, designer eller leverer chips eller bruger dem i deres færdige produkter – bør straks være opmærksomme på diskussionerne omkring den europæiske chip-lov.

Det vil være til gavn for alle berørte virksomheder at følge politisk debat nøje, udnytte mulighederne for at deltage i disse samtaler og begynde at overveje, hvordan ny lovgivning eller politiske målsætninger kan påvirke deres forretning på kort og lang sigt.