Fra prognose til praksis: Sådan gør GIS-kortlægning katastrofeindsatsen mere præcis

Katastrofeindsats har altid krævet hurtighed. I dag kræver den også præcision.

En større vejrhændelse kan hurtigt ændre forløb. Veje spærres, strømmen går, og adgangsforholdene ændrer sig, efterhånden som skadesanmeldelserne begynder at strømme ind fra det berørte område. Samtidig er der kun begrænsede ressourcer i form af kvalificerede skadesbehandlere, hvilket gør det stadig vigtigere at vide, hvor der er brug for folk, hvornår de skal rykke ud, og hvilke forhold de sandsynligvis vil møde.

Den traditionelle fremgangsmåde bestod ofte i at sende så mange ressourcer som muligt til det ramte område og først tage sig af detaljerne, når de var ankommet. I dag anvender skadesbehandlingsteams en mere velovervejet tilgang ved at bruge de oplysninger, der er tilgængelige før, under og efter en hændelse, som grundlag for beslutningstagningen. Sedgwicks CAT-beslutningsramme afspejler dette skift fra »personale først« til »information først«, og GIS-kortlægning er ved at blive en integreret del af dette skift.

Ud over prognosen: Forståelse af de operationelle konsekvenser

En prognose giver os oplysninger om stormens forventede bane, men det er kun begyndelsen for skadesbehandlingsorganisationerne. GIS-kortlægning sætter vejroplysningerne ind i en geografisk sammenhæng sammen med oplysninger, der er af operationel betydning, såsom potentielle konsekvenser af vind eller oversvømmelser, befolknings- og bygningskoncentrationer, vejspærringer, adgangsforhold og ressourcernes placering.

Ved at samle disse datapunkter får holdene et bedre indblik i, hvad en hændelse kan betyde i praksis. Inden en hændelse indtræffer, kan holdene vurdere, hvor virkningerne sandsynligvis vil være størst, og hvor ressourcerne bør placeres. I takt med at situationen udvikler sig, kan dette overblik opdateres for at tage højde for ændringer i adgangsforholdene, infrastrukturen og indkommende skadesanmeldelser.

Teknologien hjælper med at strukturere en betydelig mængde information, så ledere kan handle på baggrund heraf, mens menneskelig vurdering fortsat spiller en central rolle i forbindelse med drifts- og sikkerhedsbeslutninger.

Få mere indsigt i katastrofeberedskab

I takt med at vejrmønstrene bliver mere uforudsigelige, må forberedelses- og håndteringsstrategierne udvikle sig i takt hermed. Læs mere om Andys syn på klimavariationer i vores rapport »Loss Adjusting Insights Report 2026«.

Se rapporten →

Sådan omsættes informationerne om orkanen Lala til handling

Orkanen Lala er et aktuelt eksempel på, hvordan denne synlighed kan understøtte indsatsen ved katastrofer.

Begivenheder på øer medfører særlige logistiske udfordringer, da redningshold ikke blot kan køre ekstra ressourcer og forsyninger ind i det ramte område. I lighed med Lala måtte Sedgwick også tage højde for vejspærringer, ødelagt el-infrastruktur og områder med begrænset adgang.

Ved at kombinere GIS-kortlægning med vejrdata og operationelle oplysninger fik teamet et mere fuldstændigt overblik over forholdene på hele Hawaiis Big Island og udnyttede disse indsigter til at afgøre, hvor ressourcerne kunne placeres sikkert og effektivt. Sedgwicks personale var på plads inden for otte timer efter, at lufthavnene genåbnede.

Analysen hjalp også holdet med at se ud over stormens bane ved at tage højde for både vejrforholdene, befolkningstætheden og områder med potentiel risiko. Hilo og Kona fremstod som de vigtigste indsatsområder, mens begrænsninger i adgangen havde indflydelse på, hvordan ressourcerne kunne placeres rundt om på øen.

Denne geografiske kontekst kan have stor betydning for den praktiske gennemførelse. To steder kan se ud til at ligge tæt på hinanden på et traditionelt kort, men en vejspærring eller en forstyrrelse i infrastrukturen kan ændre den tid, det tager for en skadesbehandler at nå frem til skadesstedet, dramatisk. Sedgwicks GIS-kortlægningsfunktioner kan hjælpe teamene med at tage højde for disse forhold, når de skal afgøre, hvordan man bedst når frem til de berørte områder.

Hvorfor en mere præcis indsats er vigtig i forbindelse med katastrofeberedskab

Evnen til at få et klarere overblik over forholdene ændrer også den måde, hvorpå katastrofehjælpsressourcerne kan indsættes.

At sende et stort antal skadesbehandlere ud til en hændelse, før behovet er afklaret, kan medføre unødvendige omkostninger, efterlade ressourcer uden tilstrækkeligt arbejde og sende folk ud i områder, hvor adgangs- eller sikkerhedsforholdene stadig er usikre. En mere præcis tilgang bygger på løbende opdaterede oplysninger om hændelsen til at styre, hvor ressourcerne skal placeres, hvornår de skal rykke ud, og hvilken ekspertise der kan være behov for.

Sedgwicks CAT-rammeværk er udformet med henblik på at forblive fleksibelt i takt med, at forholdene og de indkommende skadesanmeldelser udvikler sig. Det kan indebære, at man skal afveje den forventede efterspørgsel mod logistiske hensyn, frigøre ressourcer i felten, efterhånden som adgangsforholdene bliver klarere, og tilpasse den specialiserede ekspertise til de nye behov.

For Lala betød det, at man anvendte en mere detaljeret forståelse af forholdene til at styre, hvor skadesbehandlerne skulle sendes hen, i stedet for at indsætte dem bredt og først bagefter fordele opgaverne. Det hjalp også Sedgwick med at sikre sikkerheden for de fagfolk, der begav sig ind i det berørte område, samtidig med at kunderne fik et bedre overblik over den igangværende indsats.

Brug af GIS-kortlægning til at træffe bedre beslutninger gennem hele CAT-livscyklussen

Den egentlige værdi ved GIS-kortlægning ligger ikke blot i selve kortet. Den ligger i, hvordan geografiske oplysninger kan bidrage til at besvare praktiske spørgsmål om, hvor virkningerne er mest koncentreret, hvor holdene sikkert kan få adgang, hvilken ekspertise der kan være behov for, og hvordan disse prioriteter ændrer sig.

Dette perspektiv har også værdi ud over store orkaner. Sedgwicks teams samler oplysninger om en lang række vejrbegivenheder, lige fra vind og hagl til oversvømmelser og skovbrande, så relevante vejroplysninger kan understøtte den daglige drift af ejendomme såvel som store katastrofehændelser.

Katastrofeindsats vil altid være forbundet med usikkerhed, men bedre overblik kan gøre det lettere at håndtere denne usikkerhed. Ved at sætte vejrdata og operationelle oplysninger ind i en geografisk sammenhæng kan ejendomsteams træffe bedre underbyggede beslutninger under hele hændelsen og reagere, når forholdene ændrer sig.

Når hver eneste time tæller, ligger fordelen ikke blot i at have flere oplysninger. Den ligger i at vide, hvad man skal gøre med dem.