Risici ved genomsekventering og laboratorieudstyr

Bag laboratoriedøre over hele landet ændrer banebrydende genetiske analyser og hidtil usete teknologiske fremskridt sundhedsvæsenet, som vi kender det. Genomsekventering gør det blandt andet muligt for forskere at stratificere kræft, karakterisere genetiske sygdomme og udvikle effektive behandlinger. Fremkomsten af genomsekventering vil få alvorlige konsekvenser for forsikringsselskaber og de laboratorier, hvor disse fremskridt finder sted. Laboratorier er udsat for katastrofer og har samme risici som andre ejendomme. Men der er én vigtig forskel: Mange laboratorier opbevarer farlige kemiske forbindelser, og endnu flere er udstyret med dyrt videnskabeligt udstyr.

Tænk på et genom som en omfattende manual, der indeholder instruktioner til vores kroppe om, hvordan de skal udvikle sig og fungere, fra undfangelsen til den person, du er i dag. Hver celle i kroppen indeholder et komplet sæt instruktioner om, hvordan kroppen skal opbygges og vedligeholdes gennem hele livet. Genomet fremmer vækst, vejleder organerne i at udføre deres opgaver og hjælper kroppen med at reparere sig selv, når den er skadet/syg. Disse instruktioner er skrevet på genetisk materiale, almindeligvis kendt som DNA.

Jo mere lægerne lærer om individuelle genomer, jo større bliver den samlede fordel for menneskeheden. Men inden for murene af de laboratorier, hvor forskningen foregår, findes der unikke ejendomsrisici, hvad enten det drejer sig om bygningskonstruktionen eller udstyret. For at forstå eksponeringerne og hurtigt genoprette faciliteterne til deres tilstand før skaden kræves der vejledning fra eksperter, der er fuldt ud bevandrede i skadesbegrænsning i laboratorier.

Videnskaben bag det hele

Genomsekventering — efterfulgt af genredigering — kunne gøre daglig dosering af visse lægemidler til fortid. For eksempel kunne man i stedet for at regulere niveauet af lavdensitetslipoprotein (LCL-C) — det dårlige kolesterol — med medicin, sænke det permanent med en enkelt injektion. Det første menneskelige genom blev læst/afkodet i 2001, hvilket forbløffede den videnskabelige verden og hjalp forskersamfundet med at dechifrere, hvordan vi er opbygget, hvordan fejl/mutationer i DNA forårsager visse lidelser, og hvordan vi kan reagere på forskellige lægemidler. Genomsekventering er afkodningen af DNA — eller mere specifikt bestemmelsen af rækkefølgen af de fire kemiske byggesten, kaldet "baser", der udgør DNA-molekylet.

Typer af laboratorier

I dag findes der en række laboratorier, der hver især har deres eget formål. De mest kendte er kliniske eller medicinske laboratorier, der udfører omfattende blodprøver, som bestilles ved de årlige helbredsundersøgelser. Universitetslaboratorier fokuserer på videnskabelig forskning eller forskning inden for humaniora. Analytiske laboratorier og kvalitetslaboratorier udfører derimod produkt- og materialetest, der sikrer, at produkterne overholder producentens specifikationer. Sådanne laboratorier spiller en vigtig rolle i produktions- og forsyningskæden.

Specielt inden for forsknings- og udviklingslaboratorier (F&U) findes der et bredt spektrum af faciliteter, der medfører forskellige risici. Biosikkerhedslaboratorier huser potentielt skadelige biologiske agenser, mens andre laboratorier kan være udsat for radioaktive risici. Vi skal også tage højde for de nationale laboratorier, der udfører energiteknologisk forskning finansieret af det amerikanske energiministerium, herunder projekter som Human Genome Project – et projekt, der har gjort det muligt for os at sekventere enhver persons genom.

Scenarier for tab af ejendom

Laboratorier kan indeholde meget brandfarlige kemikalier, komprimerede brandfarlige gasser samt kulbrinter og udstyr, der arbejder ved høje temperaturer, så det er ikke overraskende, at de langt fra er immune over for katastrofer. En ulykke skete, da en forsker kombinerede flere højtryksgasser i en ståltank med lavere tryk. En gnist fra trykmåleren forårsagede en stor eksplosion, der resulterede i, at forskeren mistede en arm.

En anden særlig alvorlig ulykke fandt sted på et laboratorium, der var specialiseret i design og fremstilling af specialkemikalier til benzinadditiver og opløsningsmidler til trykkeribranchen. Der opstod en eksplosion i en 2500-gallons batchreaktor under fremstillingen af et kemisk stof – MCMT, som er et organomanganforbindelse, der bruges som et oktanforøgende benzinadditiv – efter at reaktorens kølesystem svigtede. Kølesystemet havde ingen backup. Trykket og temperaturen steg i reaktoren, indtil den brød voldsomt sammen, og MCMT eksploderede og ødelagde reaktoren. Dette resulterede i fire dødsfald, 14 sårede og fire bygninger i nærheden af fabrikken, der blev kondemneret.

Laboratorier er et af de få miljøer, hvor fire af de fem brandklasser kan forekomme hver for sig eller i kombination. Overophedning af udstyr kan for eksempel medføre vedvarende brandskader. I et tilfælde opstod der en eksplosiv brand i et universitetslaboratorium på grund af tab af kølevand, da en blikkenslager lukkede for vandet for at reparere en lækage. Uden kølevand antændtes opløsningsmidlet, der blev brugt i et eksperiment, og brød i brand.

Genopretning og forebyggelse

Af alle scenarier er spild det mest udbredte (45 %), efterfulgt af eksplosioner (23 %) og brande (21 %) – som alle kan skade personale og lukke/forsink produktionen. Ugunstigt vejr, forkert installation af udstyr, vedligeholdelse af faciliteter og udstyrsfejl påvirker også laboratorierne. Desværre er det i mange tilfælde laboratoriepersonalet, der uforvarende forårsager tabet — hvilket gør uddannelse i farer, personligt beskyttelsesudstyr (PPE) og risikovurderinger så vigtige.

EFI Globals ingeniører og efterforskere har stor erfaring med at begrænse tab i laboratorier og kan efter et tab komme med anbefalinger, der kan hjælpe med at bringe faciliteten og udstyret tilbage til den tilstand, det var i før tabet, for at undgå længerevarende driftsstop.

Læs mere > besøg efiglobal.com eller se en udvidet version af denne artikel her.